Nye datoer for snitflader i SKI 02.19 anno 2014

KOMBIT offentliggør nye datoer for, hvornår de kommunale leverandører i den nyligt lukkede SKI 02.19 skal levere en række snitflader.

Som en del af SKI 02.19 aftalen fra 2014 stilles en række krav til snitflader i forhold til den fælleskommunale infrastruktur.

Aftalen betyder blandt andet, at leverandører af kommunale it-løsninger (fx jobcenter- og ESDH-løsninger) er forpligtet til at gøre deres løsninger klar til at integrere til Støttesystemerne og Serviceplatformen inden for de tidsfrister, der meldes ud af KOMBIT.

KOMBIT er netop blevet klar med de seneste opdateringer til disse datoer, som blandt andet omhandler integrationerne til bland andet Organisation, Dokument og Sag Indekserne og Beskedfordeler.

SKI 02.19 i udbud

Indkøbsaftalerne for SKI 02.19 er netop nu i udbud, hvorfor der ikke kan indkøbes nye services på hverken den gamle eller den nye aftale endnu.

De udmeldte datoer skal sikre, at de kommunale leverandører, på de eksisterende aftaler, er klar i overensstemmelse med SKIs betingelser under den nu lukkede SKI 02.19 aftale fra 2014.

De udmeldte datoer er sat i overensstemmelse med de datoer som tidligere er udmeldt til de forskellige leverandører, som benytter aftalen.

Tidsfrister tager for øvrigt højde for datoer og krav om snitflader på den nye SKI 02.19, som for nuværende er i udbud.

Du kan læse mere om KOMBITs samarbejde med SKI om integrationer her. Spørgsmål kan rettes til Chefkonsulent Iver Winther på iwi@kombit.dk